På fanen Farveindstillinger (Color Settings) kan du angive nedenstående indstillinger.

Farvejustering
Vælg en af følgende indstillinger.
Du kan vælge én, hvis Farvestatus (Color Mode) er Farve (Color), Farve (48 bit) (Color(48bit)) eller Gråtone (Grayscale).
Anbefalet (Recommended)
Brug denne indstilling til at få vist dokumentets farvetone mere levende på skærmen. Vi anbefaler, at du normalt vælger denne indstilling.
Farvematching (Color Matching)
Vælg denne indstilling, hvis du vil matche farverne for scanneren, skærmen og farveprinteren automatisk. Derved behøver du ikke selv at matche farverne på skærmen og printeren, så du sparer tid og besvær.
Farvejusteringsknapperne vil være deaktiveret.
Denne funktion er tilgængelig, når Farvestatus (Color Mode) er Farve (Color) eller Farve (48 bit) (Color(48bit)).
- Kilde (scanner) (Source(Scanner)): Vælg en scannerprofil.
- Placering (Target): Vælg en målprofil.
- Skærm (Monitor): Marker dette afkrydsningsfelt for at få vist eksempelbilledet med optimal korrektion til skærmvisning.
- Standarder (Defaults): Vender tilbage til standardindstillingerne for Farvematching (Color Matching).
Ingen (None)
Vælg denne indstilling for at deaktivere ScanGears (scannerdriver) farvekorrektion.
BemærkFarvematching (Color Matching) er tilgængeligt, når ScanGear, skærm, et farvestyringskompatibelt program (f.eks. Adobe Photoshop) og printeren er indstillet korrekt.
Se i den tilhørende vejledning mht. indstilling af skærm, printer og program.
Skærmgamma (Monitor Gamma)
Ved at indstille værdien for skærmgamma kan du justere datainput til skærmens egenskaber for lysstyrke. Juster værdien, hvis skærmens gammaværdi ikke passer til den værdi, som er angivet i ScanGear, og originalbilledets farver ikke afspejles korrekt på skærmen.
Klik på Standarder (Defaults) for at vende tilbage til standardværdien for skærmgamma (2,20).
BemærkDu kan som regel se skærmens gammaværdi i brugervejledningen til skærmen. Hvis gammaværdien ikke fremgår af vejledningen, skal du kontakte producenten.